Outfit //04.10.12

Knit//Ganni, Dress as skirt//Zara, Shoes//Vans

Dette outfit havde jeg på, da mine forældre og min lillebror var her i sidste uge. Strikken var en fødselsdagsgave fra mine forældre, som de havde med fra Danmark – og jeg elsker den! Den er så lækker og blød.

Jeg har også tænkt mig at bruge det her indlæg til at komme ud med nogle tanker om hele turen og hvordan jeg har det og alting.

Jeg har, for at være helt ærlig, døjet med hjemve. Jeg savner Danmark, min kæreste, mine veninder og min familie rigtig, rigtig meget! Jeg synes det til tider kan være svært at bo i et land, der er SÅ anderledes. At blive en del af byen og få en hverdag til at gå, når kulturen, menneskerne, maden – alt – er så anderledes fra Danmark. Det hele går sådan lidt op og ned. Jeg sidder ikke og græder mig selv i søvn hver nat, overhovedet, overhovedet ikke. Jeg har det godt og jeg har nogle helt fantastisk søde mennesker omkring mig, men savnet til Danmark er stort.

Inden mine forældre kom synes jeg selv, at jeg var kommet ind i en rigtig god rytme. Jeg havde fået en hverdag hernede. Mandag-fredag: arbejde, lørdag-søndag: afslapning. Tiden gik hurtigt, jeg havde virkelig vænnet mig til at være her, og jeg begyndte at have følelsen af: Yes, det er min by og hold kæft jeg elsker mit liv her!
Nu, efter mine forældre er taget hjem, kan jeg godt mærke, at den følelse lige skal tilbage igen. Det var helt vidunderligt dejligt at se dem igen – men også virkelig hårdt at sige farvel. Jeg vænnede mig pludseligt til, at de var der – og så pludseligt var de det ikke mere, og nu er der igen 2 måneder til jeg ser dem og alle de andre jeg savner helt forfærdeligt meget i Danmark.

Når alt det her så er sagt, så: er der forhelvede KUN 2 måneder tilbage?! Det er også lidt sindssygt at tænke på. Jeg har allerede været her i 2,5 måned og nu er der kun 2 måneder tilbage I ALT. Det er jo faktisk kort tid, der stadig mange ting jeg skal nå, og mange ting jeg kan se frem til, blandt andet:

– Shanghai Fashion Week, hvor jeg er praktikant, starter i næste uge og jeg glæder mig helt kolossalt meget! Jeg skal stå for Streetstyle billeder til facebook, vores hjemmeside og det kinesiske ”facebook”: Sina Weibo. Derudover skal jeg skrive en kort artikel om et show hver dag.

– Om 3 uger præcis i dag kommer min kæreste!!! Arghh – kan ikke vente!

– Og sidst i november planlægger vi at tage til Beijing!

Der er mange ting at se frem til – og med kun 2 måneder tilbage vil jeg prøve at nyde mit ophold her så meget som overhovedet muligt. Jeg er lykkelig over at have fået muligheden for at komme til Shanghai hele mit 3. semester og jeg fortryder ikke et eneste sekund, at jeg har gjort det. Det er sundt at savne og nu ved jeg bare, at jeg i år får den allerbedste jul nogensinde! Denne oplevelse kan jeg tage med mig hele mit liv, og indtil videre har det jo været SÅ fedt. Der er ingen grænser for, hvilke muligheder man har i Shanghai/Kina og nogle gange kan det virke helt åndssvagt, at jeg savner min hverdag i Danmark så meget. For hvad kom jeg fra? En hverdag i lille, bitte Herning i lille, bitte Danmark. Nu skal jeg nyde Shanghai alt, hvad jeg overhovedet kan de sidste par måneder og så ses vi jo lige om lidt Danmark.

De kærligste hilsner fra
……Anna Josefine

//Translation

I wore this outfit when my family was here last week. The knit is new, and is a birthday present from my mom and dad 🙂

I also wanted to use this post to write about my thoughts about being here in Shanghai. I am and have been a little homesick. I miss Denmark, my familiy, my friends and my boyfriend a lot! It has been hard for me to live in a country where everything – the culture, the people, the food – has been so different from back home.

On the other hand I really love being here and I don’t regret my decision about living here for one second. I have already learned so much, and it is only a good thing to have someone at home to miss. I also only have 2 months left here in Shanghai – that’s not a lot!
Now I will enjoy my last 2 months as much as possible, I also have a lot to look forward to: Fashion Week starts in next week, my boyfriend comes to Shanghai in only 3 weeks today, in the end of November some of us are planning to go to Beijing, and before I know it – I am back in Denmark.

Love from
……..Anna Josefine

Outfit //15.09.12

Hat//H&M T-shirt//Forever 21 Shorts//American Apparel Shoes//Vans

Nadia caught my ”what-up-dawg?”-face.

Dette rimelig simple outfit havde jeg på i lørdags, da Nadia og jeg var på tøjmarked. Hatten er ny, fra H&M, og jeg er glad for den.
Jeg har det sgu lidt med de her outfit-indlæg og den tilhørende tekst, som med random facebook-statusser: Does anybody care? Men hvad fanden, man ved jo aldrig – ellers er det vel god underholdning 🙂

God onsdag til jer!

…..Anna Josefine

I wore this outfit this saturday, when Nadia and I went to the clothing market. The hat is new and it’s from H&M. I feel a bit awkward when I am writing these outfit-post, cause they remind me of those random posts on facebook, where you think: ”Does anyone care?” But what the hell, you never know 🙂

Have a nice Wednesday!

….Anna Josefine

Outfit //11.09.12

Black cardigan//second-hand, Top//Forever 21, Skirt//Zara, Belt//second-hand, Boots//Billi Bi, Necklace//H&M

Sådan her så jeg ud i går, da vi var ude og spise, i anledning af min fødselsdag. Jeg havde en virkelig god dag, men det var også lidt mærkeligt, ikke at have alle derhjemme omkring sig.

//Translation

This is how I looked yeaterday, when we out for dinner, on the occasion of my birthday. I had a really nice day, though it was a bit odd not having people from back home at my side.